Bibliografi

Litteratur om Asbjørnsen

Bolo (pseud.): Da eventyrene kom. 100 års-jubileet for det litterære verk som kanskje har betydd mest for norsk kultur. Aftenposten 24. februar 1940.

Braadland, Jan Faye: Echoes of the Brother Grimm from Thule – A Short Introduction to Andreas Faye (1802-1869) and his “Norske Sagn” (1833). Hartmut Kugler et al. (eds): Jahrbuch der Brüder Grimm-Gesellschaft. Band V. Kassel 1995.

Bø, Olav: 50 kroner. Peter Christen Asbjørnsen. Norges Banks Seddeltrykkeri. Oslo 1996.

Dons, Carl: P. Chr. Asbjørnsen (s. 27-41). Det kongelige norske Videnskabers Selskabs Forhandlinger Bd. XIX. Trondheim 1946.

Edvardsen, Erik Henning: Gammelt nytt i våre tidligste ukeblader. Aktstykker om folketro og sagn i Illustreret Nyhedsblad og Norsk Folkeblad ved Peter Christen Asbjørnsen, Paul Botten-Hansen, Johannes Flood og Henrik Ibsen. Norsk Folkeminnelags skrifter 143. H. Aschehoug & Co (W. Nygaard). Oslo 1997. ISBN 82-03-17965-7.

Edvardsen, Erik Henning: Kvitebjørn kong Valemon 2. Gerhard August Schneider – den illustrerte eventyrutgaven som aldri utkom. Norsk Folkeminnelags skrifter nr. 157 / H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard). Oslo 2007. ISBN 978-82-03-19197-5.

Gjefsen, Truls: Peter Christen Asbjørnsen – diger og folkesæl. Andresen & Butenschøn. Oslo 2001. ISBN 978-82-7694-085-5.

Haffner, H.J.: Asbjørnsen og Moe’s norske folkeeventyr. En bibliografisk undersøkelse. Småskrifter for bokvenner nr. 16. N.W. Damm & Søn. Oslo 1942.

Hansen, Hans: P. Chr. Asbjørnsen. Biografi og karakteristikk. Med supplerende oplysninger om hans samtidige. H. Aschehoug & Co (W. Nygaard). Oslo 1932.

Claus Helberg: De første vandrerne. 1994

Reidar Holtvedt: Ravnefjell og elgskog. Med tegninger av Ellen Auensen. Oslo 1979

Krogvig, Anders: Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre. H. Aschehoug & Co (W. Nygaard). Kristiania 1915.

Johnsen, Nils Jørgen: Døler og Troll. Fra norsk illustrasjonskunsts historie. Foreningen for norsk bokkunst. Oslo 1935.

Liestøl, Knut: P. Chr. Asbjørnsen. Mannen og livsverket. Johan Grundt Tanum. Oslo 1947.

Lindboe, Rudolf: Jomfru Andersson på Gressæter gård (s. 9-71). Sør i Aker. Søndre Aker Historielags årbok 1997. Oslo 1997.

Müller, Harald: Stimme und Feder – mündliche Tradition norwegischer Volksmärchen und ihre Verschriftlichung durch Asbjørnsen und Moe. [Dr. avhandling]. Bochum 1997.

Popp, Daniel: Asbjørnsen’s Linguistic Reform I. A Study of the Individual Writer’s Role in Written Developments. Orthography. Oslo 1977.

Ribsskog, Øyvin: Eventyrkongen og Romerike. Et tilskott til granskinga av P. Chr. Asbjørnsen og samtida hans. Norsk Folkeminnelags skrifter nr. 95. Universitetsforlaget. Oslo 1966.

[Sinding]-Larsen, Alfred: Peter Christen Asbjørnsen. En literær-biografisk Skitse. Med Tillæg af en bibliografisk Oversigt ved J.B. Halvorsen. Christian Johnsens Bogtrykkeri. Christiania 1872.

Sundland, Egil: Det var en gang … et menneske. Tolkninger av Asbjørnsen og Moes undereventyr som allegorier på menneskelig innsikt og erkjennelse. LNUs skriftserie nr. 87. Oslo 1995.

[Wulfsberg, Niels]: Oldsager. Folkesagn. Morgenbladet. En daglig Avis af alle Slags Indhold. No. 288. Fredag 15de Octobr. 1819. Første Aargang. Christiania 1819.

Østberg, Henning: Etterord (s. 1-40). Norske Folkeeventyr samlede ved Asbjørnsen og Jørgen Moe. Damms antikvariat. Oslo 1993.

Øverland, Ole Andreas: Hvorledes P. Chr. Asbjørnsen begyndte som sagnfortæller. Det norske Aktieforlag. Kristiania 1902.

Arkivkilder

[Vedrørende oversettelser til fransk:] Ms 40 2590, s. 309. Bergliot Ibsens minnealbum. P. Chr. Asbjørnsen til Henrik Ibsen. 1879 mars 29.

Bibliografi

Nor, en Billedbog for den norske Ungdom. Carl August Guldberg og Alexander Dzwonkowski [Skilling-Magazin]. Christiania 1838. (Nye utgaver i 1843 og 1865).

Norske Folkeeventyr [I-II] samlede ved Asbjørnsen og Jørgen Moe. Johan Dahls Boghandel. Christiania 1842-43. (Ny utgave 1993).

Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn I. Christiania1845.

Hjemmet og Vandringen. En Aarbog for 1947. Christiania 1847.

Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn II. Christiania1848.

Juletræet for 1850. En Samling af norske Folke- og Børne-Eventyr, fortalte af P. Chr. Asbjørnsen. Med Illustrationer af Johan Eckersberg. A. Dzwonkovski. Christiania 1850. [Xylografier ved Kittendorff & Aagaard]. Grønt papiromslag.

Ydale. Et Vinterskrift. Christiania 1851.
Juletræet for 1851, norske Eventyr – Folke-Sagn, fortalte af P. Chr. Asbjørnsen. Med Illustrationer af Johan Eckersberg. A. Dzwonkovski. Christiania 1851. [Xylografier ved Kittendorff & Aagaard]. Rosa papiromslag.

(sm.m. Jørgen Moe): Norske Folkeeventyr. Anden forøgede Udgave. Christiania 1852.

Jule-Træet for 1852. Nogle norske Folkesagn og Erindringer fra en Reise til Ægypten af P. Chr. Asbjørnsen. A. Dzwonkovski. Christiania 1852. [Xylografiet av Kairo mot sjøen på side 49 er signert Harald Nissen, trolig etter forlegg av akvarellmaler Hans Johan Frederik Berg.] Gult papiromslag.

(sm.m. Johann Georg Theodor Gräße): Nord und Süd. Ein Märchen-Strauß. Druck und Verlag der Königl. Hofbuchdruckerei von C.C. Meinhold & Söhne. Dresden 1858. Omslag: Adolf Tidemand. Xylografisk gult papirbind av Wilhelm Werthmann, Dresden.

Norske Huldreeventyr og Folkesagn. Første Samling. Anden forøgede Udgave. P.F. Steensballes Forlag. Christiania [Juni] 1859. Brun shirting med gullpressing på forside og rygg. På baksiden blindtrykt ramme.

(Clemens Bonifacius – pseudonym): Fornuftigt Madstel. En tidsmæssig Koge- og Husholdningsbog. Christiania 1864. Christiania (Steensballe).

(sm.m. Jørgen Moe): Norske Folke-Eventyr. Tredie Udgave. I Kommission hos Jacob Dybwad. Christiania 1866 [dvs. 1865]. Fiolett shirting med gull på forside og rygg, samt presset bord på forside og bak.

Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn. Anden Samling. Anden forøgede Udgave. P.F. Steensballes Forlag. Christiania 1866. Blå eller brun shirting med gullpressing på forside og rygg. På baksiden blindtrykt ramme.

(sm.m. Jørgen Moe): Norske Folke-Eventyr. Fjerde Udgave. I Kommission hos Jacob Dybwad. Christiania 1868 (dvs. 1867). Omslag: Vincent Stoltenberg Lerche. Litografert papirbind.

Norske Folke-Eventyr. Ny Samling. (Med Bidrag fra Jørgen Moes Reiser og Optegnelser.) I Kommission hos Jacob Dybwad. Christiania [Oktober] 1871. Typografisk rosa papirbind

(sm.m. Jørgen Moe): Norske Folke-Eventyr. [Femte Udgave]. I Kommission hos Jacob Dybwad. Christiania 1874 [dvs. desember 1873.] Omslag: Marcus Grønvold (1873). Litografert papirbind av Lith. Anst. v. Gebrüder Obpacher in München.

Norske Folke-Eventyr. Ny Samling. (Med Bidrag fra Jørgen Moes Reiser og Optegnelser.) Anden Udgave. Gyldendalske Boghandel (F. Hegel.) Christiania 1876. Omslag: Marcus Grønvold (1874). Litografert papirbind av J: Reisinger ved Lith. Anst. v. Gebrüder Obpacher in München.

Norske Folke- og Huldre-Eventyr i Udvalg. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Kjøbenhavn 1879. Omslag: Shirting med platetrykk i gull, samt sort og rød klisjetrykk på forside og gullpressing på rygg. Blindtrykk på bakdekkel.

(sm.m. Jørgen Moe): Eventyrbog for Børn I. Gyldendalske Boghandels Forlag – F. Hegel & Søn. Kjøbenhavn [December] 1882. Omslag: Albert Hartvig. Sjirting med platetrykk i gull sort klisjétrykk på forside og gullpressing på rygg. Gravert av Chr. Danielsen. Blindtrykk på bakdekkel.

(sm.m. Jørgen Moe): Eventyrbog for Børn II. Gyldendalske Boghandels Forlag – F. Hegel & Søn. Kjøbenhavn [December] 1884. Omslag: Albert Hartvig. Sjirting med platetrykk i gull sort klisjétrykk på forside og gullpressing på rygg. Gravert av Chr. Danielsen. Blindtrykk på bakdekkel.

(sm.m. Jørgen Moe): for Børn III. Gyldendalske Boghandels Forlag – F. Hegel & Søn. Kjøbenhavn [December] 1887. Omslag: Albert Hartvig. Sjirting med platetrykk i gull sort klisjétrykk på forside og gullpressing på rygg. Gravert av Chr. Danielsen. Blindtrykk på bakdekkel.

Samlet av styret

Omtaler

Inserat Morgenbladet No. 255A. Søndag den 16de September 1877, side 1-2:

Professor Gaston Paris, hvis Tilstedeværelse i Universitetslærernes Sexa for Professor Monrad er berørt i Dagsbladet, kom for nogle Dage siden hertil fra Upsala, hvor han ved Universitets-Jubilæet repræsenterede Collège de France og er idag reist tilbage til Frankrige.

I hans tidligere nævnte Artikel i Mélusine om Asbjørnsen findes en Udtalelse angaaende Fortællemaaden i Folke-Eventyrene og Huldre-Eventyrene, der vil interessere som kommende fra en Forfatter med europæisk Autoritet:

«Den førstnævnte af disse Eventyrsamlinger (Folke-Eventyrene) er især et af de mest fremragende Arbeider, som denne Retning har at opvise. Den er efter min Opfatning den eneste, som er værdig til en Plads ved Siden af Brødrene Grimms Verk, som forøvrigt ogsaa har været dens Forbillede. I disse to Samlinger finder vi i Sandhed den mest udsøgte Kunst forenet med den mest fuldendte Natur, det folkelige Indstinkt i Forbindelse med dyb Reflektion, den rene og klare barnlige Troskyldighed under det Krystaldække, hvori Videnskabsmandens dygtige og samvittighedsfulde Haand har vist at bevare den. Efter disse tvende Forbilleder er der kommen mangfoldige Eventyrsamlinger, af hvilke tvende fortjene megen Anseelse og bringe den mythologiske Videnskab de værdifuldeste Materialier, nemlig Afanastefs for Rusland og Pitré’s for Sicilien. Til den kommer mange andre fortræffelige Samlinger fra Skotland, Italien, Tyskland, Bøhmen, Spanien. Frankrige osv.; men ingen af dem har i den Grad som Brødrene Grimms og Asbjørnsens og Moes Samlinger forenet i sig alle Betingelser for at kunne holdes fuldendte. Naar vi Kritikere have at bedømme saadanne Eventyrsamlinger, pleie vi at anbefale Forfatterne fremfor Alt at iagttage absolut Troskab i Gengivelse af hvad de have samlet fra Folkets Læber; vi foreholde dem paa det kraftigste, hvor utilladeligt det er at tillade sig den mindste Forandring, og hvor bagvendt de bærer sig ad, hvis de indlade sig paa at ville arrangere, og isærdeleshed paa at ville udpynte.

Vi forlanger, at de skulle være Fotografer, og vende os med Forfærdelse bort fra al ”Retouche”. Og vi have fuldkommen Ret i at være saa strenge; men siges maa det, at dette er, fordi vi ikke lide paa dem, vi henvende os til, – paa deres Talent, Takt og Smag. Naar jeg vil have mig et levende Billede af min elskede, og jeg kan faa en Maler, en virkelig Kunstner, til at gjøre det, saa lader jeg strax Fotografen og hans ufølsomme Plade fare; skaf mig fat i en Asbjørnsen, og jeg giver ham strax carte blanche med Hensyn til den Maade, Eventyrene skal gjengives paa. En Samler af denne Art har i sig selve Aanden i de gamle Fortællinger, hvis Former han faar fat i, ofte ufuldstændige eller fortørkede; under hans Hænder skyder Lemmerne ud igjen, som Halen paa et lemlæstet Firben; Denne hemmelighedsfulde ”Ide”, som ufeilbart heler de Typer, der har truffet til at miste sin Form, – rører sig i ham og virker, saa at sige uden at han selv ved af det. For at give den plukkede Fugl, som han har fundet paa Landeveien, sin friske og skinnende Fjærklædning igjen, har han langs efter Veien samlet paa de enkelte Fjære, som var bleven hængende igjen i Buskene, eller som føg om i Luften, og der er ikke Fare for, at han skal sætte en Rødkjælkvinge paa en Meise eller klæde Nattergalen ud med Uglefjær. Kom en Lærling til mig med alle disse løse Fjær i en Æske, saa vilde jeg sige til ham: ”Min Ven, De har gjort noget meget fortjenstligt; vogt Dem bare for at røre ved noget af det De har samlet; sæt en Seddel paa hvert Stykke for sig med Angivelse af den Dag og det Sted, De har fundet det paa, og gaa saa hen i Musæet med det.” Men ligeoverfor saadanne videnskabelige Troldmænd lader vi al Mangel paa Tillid fare.

Vi ved, – at de have en magisk Hemmelighed, og at de sætter de søde Sangfugle, som de har reddet, paa sin Haand og faa dem til at synge sin Sang, saadan som de sang den i Skoven.»

[Bruno Paulin Gaston Paris (1839-1903) var professor i fransk middelalderlitteratur ved Collège de France.]